Arkiv over juni 28, 2009

Hike dag

Så er det godt og vel blevet søndag, siden sidst er det sket lidt af hvert. Deltagerne har haft nogle spejderfærdigheds “instruktioner”, bl.a.: Første hjælp, patruljeånd og orientering. I aftes kunne de vælge nogle workshops – en kunne man se sjove kortfilm, eller en anden hvor man kunne ligge på stranden, se på stjerner og  høre mongolske godnat historier. Deltagerne er lige så stille begyndt at ligge genertheden på hylden, og snakker nu på tværs af nationalitet og køn – så det er IMG_6117en rigtig dejlig udvikling at være vidne til.

Desuden var jeg i dag, ude og prøve havet – som jeg gik glip af i går, fordi jeg var herinde og skrive. Og jeg kan love jer det er så lækkert – og bare for at pine jer lidt, så vil jeg da godt lige vise den udsigt, som vi render rundt med.

Nu er det så blevet hike dag, hvilket normalt er en ganske afslappende dag for “the staff” – men ikke i Tunesien, vi (læs: Mie – kursuslederen) har kæmpet meget hårdt for at få hele hiken til at køre. Men nu skulle der være styr på det, og alle er ved godt mod – intet som en rask vandretur!

IMG_6251Nogle fra den tunesiske stab der i blandet “Sine”[Billedet] (hende fra i går – den her gang har jeg i det mindste prøvet), har prøvet at lære mig noget arabisk – hvor godt det gik, er vist et åbent spørgsmål. Men jeg har dog fået lidt gloser:

Bina – Lækker(brugt om mad)

Le – Nej

A – Ja

I må ikke hænge mig op på stavningen – den må jeg vist lige arbejde lidt mere på.

Men nu er skal jeg vist snart ud og se om deltagerne kom levende gennem hiken – tak fordi i følger med på min blog. Jeg skal nok prøve at skrive lidt hver dag – men som alt andet på det her kursus, så ved man aldrig helt!

Kommentarer (1) »